DOFs naturpolitik i Danmark

Vores natursyn
Fugle er liv og glæde. Deres talrighed, livlighed, skønhed og sang gør dem til den del af naturen, der tiltrækker sig mest opmærksomhed. Alle mennesker kender i det mindste nogle af de almindeligste fuglearter, og deres sang og synlige tilstedeværelse overalt betyder på forskellig måde noget for os alle.

DOF’s målsætning er at sikre en så rig fuglefauna, som et stort naturindhold i landskabet betinger. Dette betyder, at vores primære mål er at sikre en høj kvalitet og en så stor variation af biotoper, som de naturmæssige og samfundsmæssige betingelser muliggør i Danmark såvel som i resten af verden.

Naturindholdet i landskabet er alt det vilde, uforudsigelige og ukontrollerbare, alt det der karakteriseres ved mangfoldighed (diversitet), dynamik og oprindelighed (autenticitet). Hertil kommer ønsket om at sikre befolkningen muligheden for at opleve en uforstyrret og naturlig fauna.

Mangfoldighed
Et stort naturindhold er målsætningen for såvel de relativt uberørte (f.eks. havet og kysterne) som for de menneskeskabte (f.eks. landbrugslandet og byerne) landskabstyper. Et stort naturindhold kan netop måles på mangfoldigheden og mængden af fugle. F.eks. er et økologisk drevet landbrug således at foretrække frem for et konventionelt, idet der er væsentligt flere fugle på økologiske landbrug.

Men mængde og mangfoldighed gør det ikke alene. Kvaliteten skal også være i orden. Det er således ikke eftertragtelsesværdigt at søer, fjorde og havet overgødes, selv om det kan medføre forøgede bestande af mange fuglearter.

På trods af deres menneskeskabte karakter, går DOF ind for bevarelse og pleje af halvkulturer som heder samt fersk- og strandenge af hensyn til det store bidrag til den nationale biodiversitet, disse biotoper indeholder. De er nationale klenodier på linje med andre bevaringsværdige historiske forekomster.

Dynamik
Det er af afgørende betydning, at biotoperne fungerer så naturligt som muligt. Dette gælder igen både de relativt uberørte og de menneskeskabte biotoper: En kyst med frie kystudligningsprocesser er at foretrække frem for diger og høfder, og en selvsået bevoksning er at foretrække frem for en plantet. Vi må have tålmodighed og give naturen tid til at vise sine kræfter og sin dynamik. I visse tilfælde kan det betyde, at vi må vente i mange år, før en naturlig balance har indfundet sig.

Vi må lære at leve med, at Skader og Krager tager andre fugles æg og unger, at ræve og andre rovdyr er en naturlig del af Danmarks fauna, at skarverne ødelægger træerne de få steder, hvor de yngler, og at vandet nogen gange stiger, så fuglereder bliver oversvømmet.

Oprindelighed
Dernæst er det vigtigt, at biotoperne og naturindholdet er så oprindeligt som muligt. Det betyder, at en skov med hjemmehørende træarter er at foretrække frem for indførte arter og provenienser, og at oprindelige danske Gråænder, Storke og Urfugle (så længe det varede) er at foretrække frem for udsatte.

Dette gælder ikke mindst i forbindelse med naturgenopretning, hvad enten det drejer sig om genopretning af biotoper eller fugle- og dyrebestande: Jo mindre manipulation, jo bedre. Det indebærer, at det principielt er bedre at tilbageføre en inddiget, lavvandet fjord til sin oprindelige tilstand, end blot at hæve vandstanden inden for diget (selv om det måske ville give flere fugle!), at hvis man alligevel bevarer diget, så er det bedre at etablere en simpel udløbssluse end at etablere en motorpumpe til at holde en eller anden forudbestemt vandstand, og at det er bedre at lokke Storke til igen at yngle i Danmark ved at genoprette drænede og tørlagte vådområder end at udsætte opdrættede fugle.

Og frem for alt er det vigtigere at bevare og pleje vores eksisterende naturområder, end at genoprette nye, såfremt der foreligger et valg.

Fugle kan flyve, og de fleste arter kan selv genindvandre, hvis livsgrundlaget er i orden. DOF lægger så stor vægt på det autentiske, at vi er imod manipulationer med individer og bestande af fugle, så længe det ikke drejer sig om arter og bestande, der er truede på globalt niveau.

De samme principper gælder ved faunaforvaltning. Kritisk høj prædation f.eks. på engfuglenes æg og unger af ræve og kragefugle skal hellere begrænses ved reduktion af skjule- og ynglemulighederne for prædatorerne end ved beskydning af disse. Noget tilsvarende gælder for konflikter mellem fugle og erhvervsinteresser. De problemer, der reelt er med Skarver, der fisker i bundgarnenes åbne fanggårde, bør løses ved afværgeforanstaltninger ved bundgarnene, og ikke ved generel bekæmpelse af den danske Skarvbestand.

Oplevelsesmuligheder
For DOF er en rig og uforstyrret fuglefauna en vigtig del af den livskvalitet, som naturen giver mulighed for. Vi har det som et vigtigt mål at formidle glæde og interesse for naturen og den vilde flora og fauna, også for derigennem at sikre forståelse for og støtte til det naturbevarende arbejde. Det er således DOF’s målsætning, at fuglene skal have lov til i så vid udstrækning som muligt at trives på deres egne betingelser, og at de ikke påføres unaturlig skyhed. Derfor må ikke mindst den rekreative udnyttelse af landskabet, floraen og faunaen foregå under stor hensyntagen til naturinteresserne. Uden en sådan hensyntagen vil de rekreative kvaliteter blive forringede.

Specielt jagt, som er en vigtig del af tilværelsen for en stor befolkningsgruppe, er i konflikt med disse interesser, idet denne aktivitet er specielt forstyrrende og tillige påfører de jagede bestande stærkt øget skyhed. Ingen her i landet er afhængige af at kunne "høste" af fuglebestandene for at få brød på bordet. På denne baggrund er det DOF’s politik, at fuglefaunaen i vores del af verden primært skal forvaltes ud fra et ønske om at kunne opleve en rig og uforstyrret fuglefauna, mens der i andre dele af verden i højere grad må tages hensyn til befolkningernes behov for at kunne udnytte faunaen. Den "høst", som accepteres i såvel de rige lande som udviklingslandene, skal selvfølgelig foregå på et bæredygtigt grundlag, og der bør sikres høje etiske normer.

Udarbejdet i forbindelse med Repræsentantskabsmødet på Dalum Landbrugsskole november 2001.

Opdateret d. 25-2-2002
©Dansk Ornitologisk Forening 2002