Rovfugle giver oplevelser

Søndag den 22. oktober 2006

I dag var vi forbi Tissø og Hallenslev Mose, hvor vi væltede os i Ørn, Kærhøge og Falke. Først så vi en flot Fjeldvåge muse over mosen, og da vi parkerede for at se nærmere på den, kom en Vandrefalk strygende over hovedet på os på jagt efter en Ringdue. Vel ude af bilen - nu med kikkerten klar og rettet mod himlen - kom en ung Havørn glidende ind over området med retning mod vest. Og som om dette ikke var nok, boltrede en brun Blå Kærhøg sig over rørskoven og det samme gjorde en Rørhøg. Alt dette på blot 10 minutter.
Lene (Søs) og Bent, Sorø