Ørnens dag ved Tystrup Bavelse

Torsdag den 23. februar 2006

Ørnens dag ved Tystrup Bavelse søndag den 19. 2. kl. 1000.

Lige omkring 150 personer, primært voksne, og heraf godt og vel ½ snes børn og unge, - aldersspændvidde:  yngste deltager iført sut, ældste vanskeligt at bedømme, men nok omkring  de 80 år. Alle havde fundet vej gennem tæt tågedis til ovennævnte arrangement, i positiv forventning om, trods disen, at se ørn og andet fjerkræ.

Sigtbarheden var ikke mere end omkring 100meter og desværre ikke umiddelbart nogen gode tegn på opklaring forude.

For ligesom at gøre oplevelsen og anstrengelserne for folk spiselig trods alt, havde turleder medbragt et passende bræt som skabelon for at give de fremmødte en skitseret fornemmelse af havørnens størrelse og facon.

Han fortalte livligt om området, dets fortrinlige vilkår for at huse ørn.

Desuden om ørnens liv og levned, godt og vel krydret med anekdoter og andre gode sidebemærkninger, strøet med lind hånd ind imellem de tørre facts om ørnens baggrund for at være i området, fordringer, trækvaner, levevis, og foderudbud. Vi fik en billedlig skildret ganske god fornemmelse af hvordan brasen smager. Desuden fik vi lidt indblik i årets gang omkring yngel og ørnefamiliens levevis. Endelig hørte vi bl.a. om kongeørn, som området også huser i øjeblikket, desuden lidt om de andre rovfugle for området i øvrigt.

Det blev alt i alt en god og levende beretning, folks lattermuskler kom på arbejde adskillige gange. Dette i mangel af, hvad vi måtte erfare, det klare synlige bevis på fuglenes tilstedeværelse, - ikke en ørn kunne skære sig igennem tågerne.

Vi var nogle få heldige, som dagen i forvejen havde haft held til at se 2 havørn i et træ på Rejnstrup Holme. Vi hørte deres kald nogle gange, og så oven i det alle blishønsenes opvakthed til hovedkulds flugt i modsat retning, i samme splitsekund ørnen bare gav mindste tegn til at lette, for at flyve i modsat retning, man kunne næsten tro, at blishønsene havde øjne i nakken, så hurtigt gik den vilde flugt.

Der var posteret en medkoordinator i nærheden af reden på dagens arrangementet, her dukkede omkring en snes folk op for om muligt, at opleve eventuelle gode begivenheder, og det lykkedes heldigvis de fleste her at øjne hannen i et splitsekund, hvorpå den atter hurtigt skjulte sig i tågerne.

Det eneste fjerkræ, som ud over nævnte han lod sig se under tågerne var 2 grågæs, et par grønsisken samt sanglærker. Desuden hørtes musvit, blåmejse, flere grågæs og 2 hvinænder.

Vejrudsigten betød desværre, at de mange fremmødte forsvandt forholdsvis hurtigt igen. Der var for lidt tegn på opklaring til ud over den storslåede udsigt, som området er kendt for, så efter en vandretur rundt langs søen for vel de fleste deltagere, fortrak man igen til andre gøremål.

Vores samlede indtryk var, at en del nye fuglekiggere, havde fundet vejen frem til arrangementet, desværre måske lidt forgæves. Men vejrguderne er jo ingen af os herre over.

Af Inger Nielsen