Våger skrives i mandtal 14. oktober 2018

Lørdag den 29. september 2018

PRESSEMEDDELELSE:

Våger skrives i mandtal 14. oktober 2018

For 17. år i træk (undskyld udtrykket) overvåger vestsjællandske ornitologer den første søndag i efterårsferien – i år er det søndag den 14. oktober – vågetrækket over Storebælt. Og alle kan være med – unge som gamle.

Overvågningen har bl.a. til formål at finde ud af, om og hvornår musvåger og andre rovfugle vælger at følge Storebæltsbroen, når de skal krydse Storebælt. For det viser de første 16 års observationer, at de faktisk gør en gang imellem, vandskrækkere som de er. F.eks. slog 2014 alle rekorder med næsten 900 musvåger, der stimede ud langs Storebæltsbroen – og det på mindre end en time, mens 2016 blev hvad man kunne kalde en let dag på kontoret for de fremmødte ornitologer med blot en håndfuld trækkende våger eller to, og hvor 2017 indskrev sig i historien som dagen, hvor det eftervistes, at der ikke trækker nogen våger overhovedet i tæt tåge!

Øvelsen er så at finde ud af, hvornår det som i 2014 er ’en gang i mellem’, altså om der er særlige vejrforhold, der gør sig gældende, når vågerne vælger broen. De første 16 år viser eksempelvis, at musvågerne først våger sig ud over broen, når de hjælpes på vej af god termik – dvs. opadgående, varme luftstrømme, der kan løfte dem til vejrs, så de kan glide adstadigt afsted på stive vinger tværs over det for dem så frygtindgydende bælt. I 2015, 16 og 17 udeblev termikken – og ornitologerne håber nu på bedre trækvejr, for godt nok er et 0 rent videnskabeligt mindst lige så vigtigt som 900 – ”Men det ER nu engang sjovere at tælle til 900!” siger trækkoordinator Henrik Wejdling, der sammen med en lille trofast skare af ornitologer har været med helt fra starten.

Observationsposter 3 steder langs Storebælt
Som vanligt tager ornitologerne fra DOF-Vestsjælland opstilling tre steder langs Storebæltskysten fra kl. 11 til kl. 14 og registrerer hvad der måtte vise sig af musvåger og andre fugle. Alle er velkomne til at deltage, og man kan komme og gå, som man vil. Fuglefolket vil stå der hele tiden, og de fortæller gerne, hvad det er for fugle, der passerer, hvordan man kender dem, hvad de siger, hvor de kommer fra og hvor de skal hen og hvorfor de kommer forbi. Det er således ikke kun musvåger og andre rovfugle, der passerer. Også gæs, duer, kragefugle, drosler, lærker og finker forventes at møde op.

De tre observationssteder er hhv. fugletårnet ved Flasken lige nord for dæmningen ud til Reersø (der er P-pladser ved tårnet), brofæstet for Storebæltsbroen ved Halsskov (man kan parkere ved Isbådsmuseet for enden af Storebæltsvej og gå under Storebæltsbroen – så står fuglefolket ved en knold lige nord for brofæstet og spejder) og så på det gamle, traditionelle udtrækssted Stigsnæs, hvor der er en kæmpe P-plads).

Ornitologerne står i telefonforbindelse med hinanden dagen igennem, så uanset hvor, man møder op, vil man kunne få informationer om det samlede træk.

Fuglene har vandskræk
Musvåger og stort set alle andre rovfugle, duer, drosler, kragefugle, lærker og finker lider af vandskræk. Når de på deres træk fra det høje nord og store dele af Sibirien når til den flaskehals, som Danmark udgør på ruten til det øvrige Europa, så bliver de imidlertid nødt til at krydse vores sunde og bælter. Og her vælger fuglene så de korteste overgange over det afskrækkende vand, så de hurtigst muligt kan få fast grund under om ikke fødderne, så i hvert fald vingerne.

Det betyder, at fuglene koncentreres på odder og næs, som rager ud mod de frelsende kyster på den anden side. Stigsnæs har alle dage været berømt netop for sit store udtræk af alle hånde dagtrækkende fugle. Her kan de se Agersø og Omø lige ud for kysten, og er de først nået så vidt, kan de se Langelands trygge kyster.

Storebæltsbroen ledelinje og livline
Da Storebæltsbroen blev opført, viste det sig imidlertid, at den under visse omstændigheder tydeligvis virker som en tryg ledelinje for fuglene, som så følger broen tværs over bæltet.

Det er imidlertid langt fra altid, at broen trækker. Nu på 17. år forsøger ornitologerne at finde ud af, hvornår de faktisk vælger broen, og hvornår de følger den traditionelle vej over Stigsnæs – og hvornår de bliver siddende i træerne og kukkelurer.

Ved at gennemføre registreringen på en fast dag (første søndag i efterårsferien) vil ornitologerne i løbet af 100 år ramme ind i alle mulige forskellige vejrkombinationer, og herefter vil man kunne sige noget mere præcist.

For de mere utålmodige, ja så viser de første 16 års studier, at rovfuglene for det første hader tåge og regnvejr, og at de for det andet er specielt glade for Storebæltsbroen, hvis det er stille og lunt vejr, hvor de som nævnt kan skrue op på termikken inde over land og så komme helt til Fyn i glideflugt. Også ved vestlige og nordvestlige vinde – selv i frisk vind – har vågerne en vis forkærlighed for broen. Så krydser de bæltet med aktiv flugt, og holder sig i nærheden af broen, som de sikkert da betragter som ikke blot en ledelinje men også som en livline.

På søndag kan ornitologerne lægge endnu mere viden om trækket over Storebælt til – og familien Danmark inviteres med!

Yderligere oplysninger: Henrik Wejdling, Trækkoordinator, tlf. 51 26 90 56

e-mail: henrik@wejdling.dk