Nu er det tiden med de brede næb

Søndag den 17. juni 2018

Buske og træer befolkes i disse uger af udfløjne fugleunger, der pipper vildt og lidt skræmt og tydeligt genkendes på deres brede næb

Af Carl Johan Corneliussen, Sorø

Sommeren er ved at være på sit højeste. Maj har været overdrevent varm og solrig, og juni er fortsat i samme gænge. I buske, hække og redekasser har der været livlig aktivitet af forældrefugle. I disse dage afsløres, hvad de arbejdede så hårdt med.

Småflokke af ny-udfløjne fugleunger med deres brede næb befolker haver og krat. I vores have har vi haft Allike i uglekassen, og det har skrattet og larmet af og til, ligesom forældrefuglene har jagtet naboens kat og Gråkragen, der yngler i nabohavens høje træer.

Forleden var der et mylder af Alliker i bøgetræet og ude på vejen sad en brednæbbet Allikeunge og kiggede lidt uforstående, da børnene og jeg cyklede forbi på vej ud for at plukke hyldeblomster til årets hyldeblomstdrik. Den så ud som om, at den ikke anede, hvor i verden den var havnet.

 

Kaldte på iiib

Natugle blev det ikke til i kassen, men et andet sted langs søen har Natugle ynglet i år, for pludselig i begyndelsen af maj hørtes en aften efter solnedgang en kalden som om, at nogen kaldte på iiib, iiib, iiib, iiib. Det var to Natugleunger, der sad i skovkanten ved søen og kaldte på deres forældre for at fortælle, hvor nattens mus skulle afleveres.

I dag var det Sumpmejseunger, der kæmpede med at fange insekter på de bløde rosengrene, så de næsten ramte jorden, når de hang og pirkede efter krybet. Fem unger flagrede rundt og fulgte hinanden over i en busk, da jeg dukkede op for at se, hvad det var for et spektakel.

Flere gange de seneste uger er flokke af kvidrende Musvitunger landet i busken på terrassen og har siddet og kaldt på forældrefuglene, som så har svaret ivrigt fra en høj gren.

Solsorten i efeuhækken har knoklet time efter time med fodring af de stændigt mere støjende unger i reden. Nu er der stille. De må være hoppet ud af reden for at møde de voksnes verden.

 

Helt fra Sydafrika

Hos naboen knokler et par Landsvaler med at fodre. De kommer troligt og yngler hvert år i atriumgården til trods for, at det er et villakvarter. Så sidder de pludselig på den lille skorsten på taget og kvidrer og fortæller om den drabelige tur fra Sydafrika og til bette Sorø. De har set mere af verden, end de fleste mennesker nogensinde kommer til. Om kort tid er luften fyldt med legende Landsvale-unger, der øver sig til den lange tur mod syd.

Højere oppe hviner Mursejlerne. De er nogle af de sidste trækfugle, der ankommer, og samtidig er de her kun til slutningen af august, så er de pludselig væk igen. Men nu er det bare med at nyde deres hvin højt over kvarteret især i skumringen.

 

Gå på sneppetur

En anden, som er så herligt at nyde i skumringen lige nu, er Skovsneppe. Den er godt nok ikke i villakvarteret, men kan opleves på Flommen i Sorø og næsten i enhver fugtig lysning ved en skov. Tag ud lige før solnedgang og stå og kig op på trætoppene. Stille står man og hører de andre fugle falde til ro. Mosekonen brygger måske, en par rådyr kigger opmærksomt, en nattergal begynder at synge i et lavt krat. Og så pludselig med nedadvendt næb og hængebug blafrer en Skovsneppe over trætoppene.

Ofte høres den først på sit piisst, piisst, piisst. Det varer kort. Så er den væk igen. Men fortvivl ikke. Har man først fået øje på den, så kan man regne med at se den igen. Der går cirka fem minutter, så vender den tilbage. Den flyver simpelthen rundt og rundt over territoriet og markerer det. Af og til kan man opleve to, der nærmest støder sammen i luften, når de markerer over for hinanden. Er man stille og heldig, at den flyver lidt lavt, så kan man også hører dens brummende markering. Det lyder som let knurren og afløses så af piisst, piisst.

 

Dobbeltbekkasin

En anden af indlandets vadefugle, der kan være sjov at opleve for tiden, er Dobbeltbekkasin. Dels kan man være heldig at høre den snurrende lyd, den laver med halefjerene, når den dykker ned over territoriet og markerer det, men næsten sjovere er det, når man pludselig opdager den siddende højt på en pæl eller et udgået træ og kalder sit tikka, tikka, tikka ud over engen. Den har i år også kunnet opleves ved Flommen i Sorø.

Over engene og langs motorvejene ser man også Tårnfalk. Den har unger i reden i disse dage og knokler med at finde mus. Man tænker måske ikke på det, når man ræser forbi i bil, men den har travlt for tiden.

I det hele taget er naturen nærmest på sit højeste. Det kan man også fornemme, hvis man stikker hovedet ud ad vinduet omkring kl. fire om morgenen for tiden eller måske ligefrem tager på fugletur. Der er et fuglekor så fantastisk. Det er bare at nyde det. Det hele topper i disse uger.

God fornøjelse og tast gerne ynglende fugle i DOFbasen, hvis du ser nogle unger, reder eller forældrefugle med foder i næbbet.