Nu er der gang i fuglekoret

Søndag den 8. april 2018

Når fuglene synger, er der mere system i tingene end de fleste måske regner med. Her er lidt forskellige ting at bemærke, når man lytter

 

Af Carl Johan Corneliussen, Sorø

Nu er der ikke tvivl mere. Fuglene har besluttet, at det er forår, og der skal synges af fuld hals, så alle kan høre det.

En markant sanger, der netop er ankommet i disse dage er Sangdrossel, som høres tydeligt med sine lange klare toner fra trætoppene. Ligesådan er Gransanger begyndt at dukke op mange steder og kan høres fra buske og træer med sit tjif-tjaf-tjif-tjif-tjaf.

Men hvad er det egentlig, at al den fuglesang går ud på? Er den bare et kaos af lyd, eller er der lidt system i det hele? Det kan man godt spørge sig selv om, når man står og lytter.

 

Ingen specialist

Og faktisk er der noget system i tingene, som man godt kan observere uden at være specialist i fuglestemmer.

I et nummer af Natur og Museum med titlen ”Fuglesang – form og funktion” fra 1984 gennemgår forfatteren Poul Hansen nogle interessante ting om fuglenes sang.

Helt grundlæggende handler det om, at hannen gerne vil tiltrække sig en hun, så der kan komme noget afkom, og så vil han gerne holde andre hanner væk fra sit territorium. Den, der synger flottest, får først en kæreste og så videre. Så langt, så godt.

 

Mest om morgenen

Nu er det så sådan, at fuglene synger mest om morgenen, og det er der en god grund til. Sagen er nemlig den, at lyd transmitteres bedre gennem luft med høj fugtighed, ved lav temperatur og i svag vind. Lyden dæmpes simpelthen mindre, end hvis det var meget tørt, høje temperaturer samt blæsende.

Prøv at lægge mærke til, at fuglesangen faktisk forstummer efter et par timer om morgenen. Der indtræder en periode, hvor der er meget stille i forhold til lige omkring solopgang. Det er gerne når varmen indtræder. Og så skal de vel også ud og finde noget føde.

Samtidig viser det sig, at skovfugle ofte synger i et dybere leje, fordi de lange dybe toner bedre transporteres gennem det tætte løv, mens høje toner har det nemmere i granplantager. Måske derfor holder Fuglekonge med sine meget høje toner til omkring grantræer.

 

Højt til vejrs

Ude i det åbne land kan det til gengæld være en fordel at synge en sang med mange korte gentagelser som Sanglærke, fordi vinden kan forstyrre sangen, men de korte passager gør, at en del alligevel kommer vidt omkring uden at lyde helt forkert.

Og nu vi er ved Sanglærke, så skyldes dens sang højt til vejrs, at der er højere fugtighed og lidt køligere i højderne end ved jorden på en varm sommerdag. Det giver lyden bedre betingelser for at komme længere og høres tydeligere nede på jorden end, hvis fuglen havde siddet på jorden og sunget i den varme og tørre luft.

 

Ørenlyd

Når man så lytter til sangen, så kan man godt undre sig over, at fuglene kan få ørenlyd, når de sådan synger i munden på hinanden, om man så må sige.

Men det gør de faktisk heller ikke. De enkelte arter skiftes med artsfællerne. Når den ene er færdig, begynder den næste.

Læg for eksempel mærke til Bogfinke, Gærdesmutte og Musvit. Først høres en Gærdesmutte fra et krat, og lige i det sekund den er ved at være færdig, så begynder en anden Gærdesmutte.

Undertegnede bemærkede det med Bogfinke her forleden. Det var ganske tydeligt, at så snart den ene var færdig med sit det-det-det-kan-jeg-da-sige-ligeså-tit-det-skal-være, istemte en anden et stykke derfra.

Hæftet beskriver mange andre interessante detaljer om fuglenes sang end de her citerede, men disse er nemme at huske og lægge mærke til, når man går tur eller bare sidder og nyder fuglesangen.

Husk at lytte til den. Den slutter som bekendt omkring midsommer, når fuglene er færdige med at yngle og ikke længere har et territorium, der skal markeres.

God fornøjelse og husk, at man gerne må notere fuglene i DOFbasen, selv om man kun har hørt dem. Det kan i sig selv være en sport at være god til at genkende fuglestemmer.