Vinterbesøg fra nord

Fredag den 17. november 2017

I vintermånederne er Svale, Gøg og mange andre for længst taget til de varme lande, men til gengæld er andre kommet til os

Af Carl Johan Corneliussen, Sorø

Danmark ligger et helt særligt sted, når det kommer til fugle. Vi har mange fugle, der kommer hertil om sommeren fra syd for at yngle, og samtidig har vi mange, der kommer hertil fra nord om vinteren for at finde føde. Det gør landet interessant for ornitologer året rundt.

På Vestsjælland er der gode muligheder for at møde nogle af vintergæsterne. Nogle dukker op helt af sig selv i haver og parker, hvor mange mennesker færdes, andre må man lige ud og lede lidt efter, men så er de som regel også til at finde.

I år har der været en hel invasion fra nord af korsnæb. Der er både Lille Korsnæb, Stor Korsnæb og så den sjældne Hvidvinget Korsnæb. Alle tre er set i Vestsjælland, og over det meste af landet er de set i tusindvis. Dem kommer vi tilbage til.

De mere almindelige arter, som for eksempel kan ses i havens rønnebærtræer eller ved æblerne på græsset, er Sjagger, Vindrossel og Silkehale.

Sjagger yngler faktisk også i Danmark, men den ses oftere i det sene efterår og den tidlige vinter, når flere kommer hertil fra nord. Når de flyver ligner de solsorte med for store vinger. Og så flyver de modsat Solsort gerne i flok. De er glade for æbler, så nogle stykker på plænen kan give besøg af dem.

 

Elsker bær

Det samme er det med Vindrossel, der med sine røde sider og tydelige øjenbryn er let at kende. Den ligner også lidt Stær, når den flyver. Og så slår den ligesom vingerne ind efter en kort række vingeslag.

Den elsker at æde bær, og kommer gerne som Sjagger i større eller mindre flokke. Det er Vindrosselen, man på klare nætter kan høre trække højt i luften. De høres på deres højttonede fine korte kald i mørket.

 

Fin ringlen

En smuk og let genkendelig gæst er Silkehale med sit nærmest silkebløde udseende og den lille nakketot. Den ses ofte i store flokke i Nordsjælland, hvis vinteren er særligt kold mod nord, og året har givet en god ynglesæson med mange unger. Da kan der komme invasioner af den.

Men den ses også i Vestsjælland, når der ikke har været invasion, og man opdager den ofte på kaldet, der lyder som små sølvklokker, der ringer. Bedst som man går forbi nogle træer, høres denne ringlen, og så sidder de over en.

 

Ved vandløb

En hyggelig gæst, som man skal gå fokuseret efter, er Vandstær. Den står på en sten i vandkanten og spjætter med kroppen, går ligesom op og ned i knæ, og hopper så pludselig ned i bækken og kommer op med en snegl eller et krebsdyr. Den kendes især på den store hvide brystplet og den buttede krop.

Vandstær yngler stort set ikke i Danmark, men om vinteren optræder den gerne ved mindre vandløb forskellige steder i landet, også i Vestsjælland.

Sidste vinter blev den på Vestsjælland blandt andet set ved Høm Mølle, Strids Mølle, Kongens Mølle, Øresø Mølle og Englerupgård.

 

På engene

Tager man i stedet lidt ud på engarealer, så har man chancen for at se Bjergirisk og Snespurv. De hopper rundt med hver deres flokke, og letter pludseligt og flyver lidt rundt og slår sig så ned igen. Når de sidder i vegetationen kan de være svære at se, men de opdages gerne netop, når de flyver op.

Bjergirisk blev sidste vinter set mange steder på Vestsjælland. Det var blandt andet ved Lejodde, Korshage, Røsnæs, Sanddobberne, Tissø-Enge Syd og Eskebjerg Vesterlyng.

Snespurv, som også har vinterkvarter i Danmark og ellers yngler langt mod nord som Bjergirisk, kan ses mange steder i Vestsjælland. Den blev hen over vinteren set på lokaliteter som Korevlerne, Lejsø, Korshage, Sevedø Fed, Ornum Strand, Store Vrøj – Krageø Nord og Skansehage. Især ved Lejodde og Skansehage var der større flokke. I de seneste uger, er der igen set mange.

 

På vand

En rigtig fin og flot fugl, der også yngler højt mod nord i Sverige og Finland og videre ind i Rusland, men kommer hertil om vinteren, er Lille Skallesluger. Den holder så til i søer og gerne i flokke sammen med Troldand.

Sidste vinter blev den spottet mange steder. Nogle af stederne var Skælskør Nor, Tamosen, Hovvig, Tissø, Tivoli-Søen (Haralsted sø V) og Borreby Mose. Især i Tamosen lige syd for Sorø ved Suserup skov og Tystrup Sø er det et rigtigt godt sted at se den. Sidste vinter blev der nogle gange set 20 individer på samme tid.

 

I granskoven

Som nævnt øverst har der i år været rigtigt mange korsnæb. De ses oftest i granskove. Lille Korsnæb holder sig gerne til grantræerne, Stor Korsnæb til fyrretræer og Hvidvinget Korsnæb til lærketræerne.

Det kan være svært at se forskel på Stor og Lille Korsnæb, men den stores næb er næsten lige så højt som langt og med en kortere krogspids end Lille Korsnæb. Lille Korsnæb kendes også gerne på sit kald, der lyder som plyt, plyt, plyt.

Hvidvinget Korsnæb er til gengæld ikke så svær at kende, når man er heldig at se den. Den har et kald, der minder om en lille udgave af de små trompeter, som børn puster i ved bordet nytårsaften, og så har den tydelige hvide felter på vingerne – to i hver side.

 

Notér gerne i DOF-basen

Så der er mange gode muligheder for at se vintergæster på Vestsjælland. De er derude, man skal bare planlægge en lille smule. Det er nemlig også hyggeligt at køre efter bestemte arter.

Når man skal ud på tur, kan man jo i stedet for at planlægge at tage til en bestemt lokalitet vælge at tage ud for at se en bestemt art – også selv om det ikke er en sjældenhed. Det er måske bare en flot vintergæst.

Gå eventuelt ind på DOF-basen og se, hvor arterne aktuelt er blevet set. Og tast dem rigtigt gerne i DOF-basen, når du kommer hjem fra turen. Man finder dofbasen på internettet på dofbasen.dk.

God fornøjelse