Tid til at tænke på redekasser

Lørdag den 7. oktober 2017

Redekasserne skal renses og nye skal sættes op. Hvis uglen tuder i området, er der stadig tid nok til at sætte en natuglekasse op

Af Carl Johan Corneliussen, Sorø

Efterårets kolde dage er kommet, snart kommer vinteren, og yngletiden er forbi også for de hulrugende arter. Der er tale om arter som Blåmejse, Musvit, Skovspurv, Rødstjert, Stær, Allike, Tårnfalk og Natugle, og der er flere endnu.

En redekasse i haven eller på altanen kan give nogle hyggelige oplevelser, når man følger redebyggeriet og senere fodringen og den højlydte pippen fra kassens indre. Har man en ynglende Natugle, kan man tilmed se ungerne stikke hovederne frem og kigge ud i den store verden, der venter dem.

Overnattende fugle

Men nu i de kolde mørke måneder, er der ikke unger i kasserne. Til gengæld er der i nogle tilfælde overnattende fugle, der varmer sig ved at sidde sammen i kasserne. Blåmejse gør det blandt andre.

Nu er tiden mere til at efterse kasserne og tømme gammelt redemateriale ud, så de er klar til næste års beboere.

Med hensyn til Stær, Natugle, Allike og Tårnfalk skal man ikke gøre noget. Stæren gør selv rent, når den ankommer i marts, og Natuglen bygger ikke rede og er gerne omkring og i kassen hele året, når den først har slået sig ned. Den er meget territorial og bliver hele livet lige omkring det område, den har valgt. Allike og Tårnfalk farter rundt, men der er ingen grund til at tømme deres kasser.

Fuglelopper

Det er de små fugles kasser, det kan være godt at tømme og lige skolde med kogende vand, så eventuelle fuglelopper bliver ryddet af vejen.

Hvis man ikke tømmer dem, bygger mejserne bare en ny rede oven på den, som er i kassen allerede. Det virker måske ikke som et problem, men sagen er, at kassen til sidst bliver fyldt op, så ungerne nærmest ligger lige ved hullet og er lige til at snuppe for redeplyndrere.

Ligesådan er der risikoen for fuglelopper og, at forældrefugle fravælger kasser med lopper. Flytter de ind i dem alligevel, er der risiko for, at ungerne, der bliver udsat for fuglelopper, bliver svækkede og flyver tidligere fra kasserne.

Hygiejne

Når kasserne skal renses kan det være en god idé at tage handsker på og bruge en pind til at kradse den gamle rede ud. Under alle omstændigheder skal man holde almindelig god hygiejne og vaske hænder efter arbejdet.

Når reden er fjernet, hælder man noget kogende vand ned i kassen og rundt langs væggene, så lopperne går til.

Hvis der lopper i en redekasse, kan de gerne ses på varme forårsdage. Da sidder de nemlig omkring indgangshullet og varmer sig og venter på at sætte sig på en indflyvende fugl.

Tjek reb og skruer

Når kassen er tømt og skoldet, bør snoren eller sømmet den hænger i tjekkes, ligesom skruerne lige gennemgås for at sikre, at eksempelvis bunden ikke lige pludselig dratter ned. Kassens træ kan være blevet så mørt med årene, at det smuldrer omkring skruer eller søm. Ved ophængning med reb kan det anbefales at benytte reb, der er behandlet, så det kan modstå solens UV stråler. Det giver rebet nogle ekstra års holdbarhed og koster ikke mere.

Sæt nye op fra nu

Har man endnu ikke redekasser i haven, så er fint at sætte dem op nu, men det kan dog nås helt frem til begyndelsen af marts, for der er underskud af naturlige redesteder, og fuglene kaster sig gerne over kasserne, selv om de er nye og kommet op lige før yngletiden.

Køber man kasser, der er sat sammen med hæfteklips i stedet for skruer, kan man få dem til at holde flere år, hvis man giver dem en gang skruer ved siden af klipsene. Så bliver brædderne ikke presset så nemt fra hinanden.

Hæng dem gerne i en højde, hvor børn og hunde ikke lige kan komme til dem.

Plads til mange kasser

Det siges, at der er plads til to mejsekasser i en villahave, men i vores have er der mange flere, og der yngles som regel i fire af dem hvert år. Det handler nemlig også om, at der skal være føde nok, og i en have med mange planter, hvor insekter kan leve, er der plads til flere ynglende fugle, ligesom de jo gerne fanger insekter i naboens have også. Er der lidt ekstra kasser, giver det også mejserne mulighed for at få en ny kasse til andet kuld.

Og så man kan være så heldig, at hvis man har en stærekasse, flytter en Rødstjert ind i den. Det er indflyvningshullets størrelse, der afgør, hvilken art som kan yngle i kassen.

Stær, Gråspurv og Skovspurv yngler i øvrigt gerne i kolonier, så de har ikke noget imod, at kasserne hænger tæt på hinanden.

Natuglen

Bor man som nævnt et sted, hvor Natuglen tuder, så kan det være sjovt at sætte en natuglekasse op i et højt træ eller på en gavl på en lade, hvis man har det. Man kan købe en kasse i for eksempel Naturbutikken hos DOF eller selv bygge den hurtigt af krydsfinerplader eller nogle brædder. Der kan findes instruktioner til bygningen af dem ved at google ”natugle” og ”redekasse”.

Afhængig af, hvor uglekassen hænger, kan man opleve, at Tårnfalk flytter ind i stedet.

Der kan siges og skrives meget om redekasser, og der er mange meninger om, hvad der er bedst og giver mest succes.

Jeg har hængt dem op i forskellige højder, forskellige størrelser og forskellige retninger, og hvert år har vi glæde af en pippen og farten rundt omkring dem.

Forhåbentligt kan dette give lidt inspiration. God fornøjelse med dem.