Subhit

Tirsdag den 15. august 2017

Subhits

Fra tid til anden dukker der ny info op om forskellige subhits i mails og på nettet.

Jeg føler i den forbindelse altid trang til at spørge, hvad er artens status egentlig her hos os i Vestsjælland?

Nogle gange er det relativt nemt at svare på dette spørgsmål, andre gange kræver der betydelig mere benarbejde.

Senest har der været fokus på Hvidvinget Kornæb – en invasion pt i gang, men har vist endnu ikke ramt Vestsjælland – og senest er der omtale af Rovternen (Nyhedsbrev fra DOF), der er ved at brede sig som ynglefugl i Østdanmark – men smitter dette af her hos os i Vestsjælland?

Den nemmeste måde at få en ide om status er ved at kikke i DOFbasen. Her er obs fra de sidste små 10 år eller mere, men hvad med tidligere år?

Tilbage sidst 60’erne begyndte nogle aktive ornitologer at lave lokalrapporter. For vores område hed den ”Øvrige Sjælland” og Bjørn Christophersen var redaktør. Efter et par år indtrådte Klaus Malling Olsen i redaktionen. Den anden sjællandske rapport var ”København og Nordsjælland” vist med Jens B Bruun som ankermand.

På et tidspunkt – i 80’erne (?) blev disse rapporter slået sammen til ”FUPS” (Fugle på Sjælland”), der blev udgivet indtil ?

Vi er meget interesseret i at få helt styr på disse historiske data.

Levede ”FUPS” længe nok til at DOFbasen blev dækkende?

Hvor mange peroner i vores område har i det hele taget nogle af disse rapporter liggende?

Et par år inden lokalrapporternes fremkomst, blev obsevationer af ”halvsjældne” fugle omtalt i rubrikken ”Siden Sidst” i Feltornitologen med Jørgen Rabøl som redaktør.

Hvis vi går endnu længere tilbage – vi er vel nu i midt 60’erne (?) - var den eneste kilde omtale af enkelt fund i foreningens forskellige blade.

Som sagt, hvis du kan hjælpe med at få helt styr på historikken i ovenstående, hører vi meget gerne nærmere.

Enkelte steder er der lokalt meget godt styr på forholdene. Fra Rørvigomådet er der udgivet en årlig rapport i periode 1973 – 2016 og en helt del interessant materiale fra tidligere år er også graver frem i foreningens publkationer.

Er der andre lokalområder, hvor der ligeledes er mere styr på det – i alt fald periode vis. Stigsnæs fuglestation udgav en rapport i en årrække. Er der andre lokaliteter?

For visse arter er forekomsten tilbage til ca 1960 dækket i SU (Sjældenhedsudvalgets) årlige rapporter. Ellers er de forskellige ”Oversigter over Danmarks fugle” et godt udgangspunkt.

Når der er styr på kildematerialet, hvad er det så, vi ønsker at finde ud af om de enkelte arter?

Simple spørgsmål er:

Hvor og hvornå blev den første set (registreret) i Vestsjælland?

Er arten set i alle vores 6 kommuner?

Måske kunne det være interessant med en oversigt over de første fund (fx de første 30) i regionen.

Har arten forandret status i vores område – mere simpelt, hvor mange er der set i de enkelte år?

Er der tidsmæssige forskydninger i forekomsten?

Men som sagt inden vi kan svare på disse spørgsmål, skal vi have styr på kildematerialet. Vi er interesseret i at få kontakt med alle, der kan/har lyst til at bidrage.

Her følger et hurtigt oversigt over de to arters forekomst i Rørvigområdet (hvor der som sagt er nogenlunde styr på tingene).

Rovterne:

Første observation i 1968. I perioden 1973 – 2016 er der registreret 53 fugle, oftest kun et par stykker om året, og arten ses langt fra hvert år. Bedste år var 2009 med 4 fugle.Næpe nogen langtidstendens.

Arter er nu og dage antagelig mere regelmæssigt i den sydlige del af vores region, men optræder den hvert år?

Hvidvinget Korsnæb

Første observation i Rørvigområdet i 1975. Indtil 1996 kun 38 fugle. I de senere år har der været en del markante invasioner, så totalen nu er oppe på 309 individer. Især årene 2002 (33), 2003 (28), 2011 (53), 2012 (23), 2013 (31), 2014 (45) og 2015 (52) skal fremhæves.

De sidste par års meget solide forekomst kunne tyde på, at arten var ved at etablere sig som årlig (bl.a. med muligt ynglefund  Atlas), men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlem. I 2016 blev det igen desværre til 0 fugle.

Kom meget gerne med synspunkter/debatindlæg om emnet på vores facebook side.

Lasse Braae