Atlaslejr ved Hørve 9 - 13 juni

Onsdag den 7. juni 2017

Så er det på fredag kl. 16 vi åbner vores atlas lejr på Glænø, Teglværksvej 18, Starreklinte, 4534 Hørve, Vi glæder os til eventuelt at se dig.

Selv om du kun kan deltage 1 dag vil det være fint. DOF Vestsjælland står for alt forplejning og du får alle dine kørselsudgifter dækket.

Vi har masser af overnatsplads så vi kan nok garantere enkeltværelser til alle. Du skal selv medbringe et lagen + sovepose eller dyne og sovedyr.

Programmet vil være, at vi fredag aften (og de følgende aftener) fordeler efterfølgende dags opgaver. Lørdag morgen står man så op og spiser morgenmad (selvbetjening) og smører sin madpakke. Koger vand til te/kaffe i termoflasken man har medbragt og drager i felten. Ud på eftermiddagen (eller når man synes) vender man tilbage og aftensmaden serveres. Og så er det igen tid til hyggeligt samvær og fordeling af morgendagens opgaver osv. Måske også noget natlyt?

Vi sørger for kort over timetælleture og over de kvadrater, der har brug for bedre dækning. I møder op med kikkert og almindeligt feltudstyr.

Flere har tilbudt plads i biler, så alle kan komme ud i felten.

Du må meget gerne invitere dine fuglevenner med.

Har du nogen spørgsmål, så skriv gerne.

Tilmelding til Jette.reeh@gmail.com

Hilsen Atlas koordinatorerne Lene, Jette, jan og Lasse.