Sorø Brandstation har fået en tårnfalkekasse

Torsdag den 1. juni 2017

En falkekasse skal helst sidde højt, så hvad var mere oplagt end brandstationens tårn. Heldigvis var brandfolkene med på ideen.

 

Af Carl Johan Corneliussen, Sorø

 

Når man har nogle brædder stående bag sit haveskur og er vild med redekasser, så sætter det tankerne i sving. Hvilken spændende kasse skal der laves?

Nu var haven i forvejen fyldt med 18 redekasser inklusive en kasse til Natugle, så der var ikke rigtigt plads til flere.

Alligevel kunne det jo være sjovt at lave en kasse, og hvorfor ikke se, om jeg kunne lave en redekasse til Tårnfalk.

Der blev tænkt gennem noget tid, for selv om målene er kendt, så skulle det gøres nemt og samtidig holdbart.

 

Svære at sætte sammen

Endelig en weekend i april blev der målt og savet. 40 gange 40 gange 40 sådan cirka, men alle de løse stykker var besværlige at sætte sammen. Det blev løst med tværbrædder. Det hele blev samlet og pludselig var det i stedet seks firkanter, der bare skulle skrues sammen.

Taget var dog ikke tæt, men heldigvis havde Kirsten og Henrik rigtigt tagpap, og det blev skruet omhyggeligt på.

Nu stod der en fin tårnfalkekasse på terrassen. Den blev med stolthed studeret i flere dage, og tankerne kørte gennem hovedet. Skulle den bare op og stå bag skuret, eller var der et sted, den kunne komme op.

 

Hvor skal den hænge

Lygtepælen gik nok ikke. Haven havde ikke træer, der egnede sig. Skorstenen er kun fire meter høj. Måske Stiftelsen Sorø Akademi ville have den i et træ ud til Flommen.

Men så pludselig kom den rigtige idé. Hvad med Sorø Brandstation? Dér er et højt tårn. Det kan ses langt væk, og tårnfalken får god udsigt. Der er ikke langt til engene ved Pedersborg eller for så vidt Flommen. Og så kan alle se den fra vejen.

Tanken rumsterede, og selv om flere sagde, at det nok ikke kunne lade sig gøre, så blev svaret jo ikke givet, uden at brandvæsenet blev spurgt.

Så da jeg en aften så en medarbejder ved brandstationen, spurgte jeg efter den rette kontaktperson. Dagen efter ringede jeg til ham. Han var ikke afvisende, men henviste til nogle andre.

Nu ringede jeg lidt rundt, og blev så bedt om at sende et foto af kassen. Det gjorde jeg, og satte mig så til at vente i spænding.

 

De sagde ja

Allerede efter et par dage var jeg ved at slå drømmen om kassen på tårnet ud af hovedet.

Men så ringede telefonen og stemmen i den anden ende sagde, at nu havde de talt om det, og de ville gerne have kassen på tårnet. Fantastisk, der blev jublet i det stille.

Da jeg nævnte noget om, at kassen skulle sidde højt, og det nok krævede en lang stige, blev der venligt svaret, at det med stiger, det var ikke noget problem.

Aftalen blev, at jeg stillede kassen ved brandstationen og sørgede for skruer og beslag. Så efter en tur i XL, hvor der blev købt ind, så kassen kan modstå et uvejr, blev der bakset hjemme i kælderen med at gøre den klar og også fylde savsmuld i bunden.

 

Afleveret ved døren

Nu blev den afleveret den ved døren, og så var det bare at vente.

Helt køn var kassen måske ikke, så det blev aftalt, at brandfolkene malede den i murstensrød, og så satte den op en dag, når det passede ind i programmet.

Spændt holdt jeg øje med tårnet, når jeg kørte hjem fra stationen.

Og så pludselig her onsdag blev der ringet og beskeden lød. Nu er kassen sat op på tårnet.

 

Jubel

Jeg næsten jublede i telefonen og kunne ikke vente med at komme hjemover.

Og ganske rigtigt nu hænger kassen flot, og den kan ses fra Kongebrovej.

Tilbage er at håbe på, at et tårnfalke-par får lyst til at yngle i den, hvis da ikke den lokale Natugle vælger at snuppe den.

Der er i hvert fald lagt op til falkespænding.

 

Godt nok er ynglesæsonen ved at være slut for i år, men så hænger kassen klar, når parrene er ude og lede efter et sted at slå sig ned og yngle til næste år.

Kassen hænger der, og det er bare at kigge op, når man går forbi. Pludselig en dag sidder der måske en Tårnfalk og kigger ud i åbningen.

Tak til brandvæsenet, fordi de ville have kassen, malede den og hængte den op.