Så blev stæreungerne ved Flommen ringmærket

Fredag den 26. maj 2017

Små dunede unger med brede næb fik ring om benet og blev puttet tilbage i kassen. Snart flyver de ud i verden, men vender måske tilbage næste år.

Af Carl Johan Corneliussen, Sorø

Ingen havde regnet med, at der allerede skulle være unger i stærekasserne på Flommen det første år af Projekt stære ved Flommen, men ikke desto mindre er der seks unger i en af kasserne. De skulle nu ringmærkes, for PhD studerende Henning Heldbjerg fra DOF, som netop arbejder med stære i sin PhD, har foreslået, at vi ringmærker dem.

Tirsdag den 23. maj gik turen så afsted mod de seks unger. Samlet var Henning med ringe og tang, Inge og Arne Jensen, Kirsten Laursen, Henrik Baark, mine drenge Eigil og Alfred og mig selv.

Humøret var højt, for det var jo lidt en festdag, at der var et resultat i projektet og samtidig udsigt til, at der måske kommer endnu flere næste år.

Allerede på afstand kunne man se, at kassen bliver benyttet. Der er nemlig sort og snavset omkring hullet. Den aften fløj der ikke en stæremor ud, men da først vi var kommet i gang, dukkede hun op med foder til ungerne og sad og skældte ud i toppen af et træ nær kassen.

Henning åbnede kassen og fiskede en efter en ungerne op i en bomuldspose. Så satte han sig på hug og tog ungerne op en af gangen. På hans ringmærker-vest sad ringene lige til at tage, og med en tang, som er lavet til ringmærkning, gav han ungerne ringe på og lagde dem ned i en anden bomuldspose. Eigil og Alfred fik kortvarigt lov til at holde en unge hver, og undertegnede ringmærkede den sidste, som en spæd start på at blive ringmærker.

Nu skulle de tilbage i kassen, og det foregik på en uventet måde for os, der ikke har ringmærket før. Henning satte låget på kassen, og så puttede han ungerne tilbage i kassen ved at lade dem hoppe ind gennem hullet. Ungerne var på dagen 10 dage gamle, så de var så store, at de sagtens kunne finde ud af at komme på plads i kassen.

Nu er der omkring otte dage tilbage af deres tilværelse i stærekassen, så flyver de pludselig fra reden, og er væk. Men forhåbentlig vender de tilbage næste år og tager flere af kasserne i brug.

Det lille ringmærker-selskab holdt lidt øje med, at moderfuglen kom tilbage, og gik så over til springvandet ved Sorø Sø og skålede i en kop kaffe over resultatet af første år med Projekt stære ved Flommen. Imens kunne det fra et af de nærtstående træer høres, at der også er en stærerede dér. Med få øjeblikkes mellemrum kunne ungerne høres pippe, og en stær sås flyve væk. Det er en travl tid for fuglene.