Ørnens Dag ved Tystrup-Bavelse søerne
Søndag den 25. februar 2007 10:00

Mødested: P-plads ved Bavnen, Hørhaven/Vinstrup
Turen varer ca 2 timer.
Turleder: Henrik Wejdling

Kørselsvejledning: Fra Sorø køres mod Skælskør, og syd for Kongskilde i Lynge- Eskilstrup køres mod Tystrup og Vinstrup. I Vinstrup køres mod Tadse og kort herefter viser et skilt mod Hørhaven.

Den 25. februar er udpeget som "Ørnens dag" på landsplan. Her viser ornitologer over hele landet den geninvandrede Havørn frem, og ved Tystrup-Bavelse gæster vi Bavnen ved Hørhaven med dens enorme udsigt over hele søområdet og spejder efter de lokale ørnes store vingefang over skov og sø. Vi vandrer også langs søbredden og kigger på ænder og gæs.
Vigtigt: Husk vandtæt fodtøj, der er temmelig fugtigt på engen ved Tystrup Sø!

Medbring også gerne varme drikke samt evt. en klemme til eget forbrug.