Generalforsamling
Søndag den 2. februar 2020 13:00 - 16:00

Tilmelding senest: 28. januar 2020

Søndag den 2. februar 2020 vil der blive afholdt generalforsamling kl. 13.00 i Kongehavecentret, Aktivitetsog kulturhus, Svendsgade 102, 4200 Slagelse. Det ligger ca. 10 minutters gang fra Slagelse Station.

Kom og hør om foreningens arbejde og aktiviteter, her kan man også finde ud af, om man har lyst til at blive aktiv for fuglesagen.

Foreningen byder på en let frokost og en øl/vand, og der vil blive serveret kaffe senere. Da der skal bestilles smørrebrød, beder vi om tilmelding til spisning senest den 28. januar 2020 – send din tilmelding til Jan Kiel jaki@fuglekurser.dk

Inden mødet er der mulighed for en hyggelig vandretur i felten fra 11.00, hvor vi går en tur i Naturpark Skovsø langs med Skoleskoven og Trelleborg golfbane, mødestedet er ved p-pladsen på Oksebrovej.

Her er rastende ænder og en del småfugle, måske endda nogle rovfugle.